Hvordan sikrer vi, at min ægtefælle kan sidde i uskiftet bo?

Brevkassespørgsmål

Hej. Min kone og jeg er gift og har ingen børn. Jeg har fra et tidligere forhold en søn. I forbindelse med, at jeg er blevet syg, har min kone og jeg talt en del om, hvordan hun bliver sikret bedst muligt.

Min søn er okay med at min kone må sidde i uskiftet bo efter mig.
Skal der udfyldes en særlig erklæring i denne sammenhæng?
Er der andet, som vi skal være opmærksomme på?

Svar fra juristen

Hej,

Din søn kan, hvis han er myndig, allerede nu give sit skriftlige forhåndssamtykke til, at din kone må overtage det hele og sidde i uskiftet bo med ham, såfremt hun bliver den længstlevende i jeres ægteskab. Der findes ingen “særlig erklæring”, som I skal udfylde, for et samtykke som det omtalte kan skrives på et ganske almindeligt stykke papir, blot det bliver dateret og underskrevet personligt af jer alle.

Men inden din søn giver et sådant samtykke, skal I overveje, om der skal oprettes et testamente, hvor din søn bliver indsat til også at få arv efter din kone. I modsat fald står han til at arve din halvdel af værdierne i det uskiftede bo, mens den anden halvdel går til din kones slægtninge.

Eller sagt på anden og mere klar vis, så har I tillige behov for at få oprettet et testamente med klare bestemmelser om, hvad din søn skal arve- og eventuelle vilkår for arven – når din kone afgår ved døden.

Den lokale præst har givet dig et juridisk rigtigt svar, for efter loven kan der ikke gives tilladelse til askespredning på en sommerhusgrund. Til gengæld kan du allerede nu sikre dig, at din aske må spredes over åbent farvand. Du skal blot skrive på et stykke papir, at det er dit udtrykkelige ønske og sørge for at datere og underskrive dit såkaldte begravelsestestamente.

Med den omtalte tilladelse i hånden kan din enke få udleveret urnen, hvorefter hun selv skal sørge for resten.

Jeg håber, at det besvarede dit spørgsmål – ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Ordforklaring
Vi bruger cookies til at udarbejde statistik, som en hjælp til at personliggøre indholdet, for at give en mere sikker oplevelse samt til målrettet markedsføring med hjælp fra vores samarbejdspartnere. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du kan fravælge cookies. Læs mere
Accepter