Hvem arver dig? - Samlevende uden børn

Er I ugifte og vil sikre hinanden bedst muligt, skal I lave et testamente. Mange tror fejlagtigt, at samlevende arver hinanden, hvis blot de har boet sammen i en årrække! Det forholder sig dog sådan, at eneste mulighed, som ugifte samlevende har for at arve hinanden, er i kraft af et testamente! TestaViva har udarbejdet en nem og sikker løsning, der guider samlevende gennem oprettelsen af et testamente.

Konsekvenserne kan desværre være ret store, hvis I som samlevende ikke har oprettet et testamente, da det kan ende med, at længstlevende bliver nødsaget til at flytte fra huset, etc. Det skyldes at arven tildeles afdødes forældre og ikke den længstlevende samlever. Afdødes forældre kan ikke videregive arven på trods af et eventuelt ønske herom.

Hvis du er samlevende og ikke har børn, skal du være opmærksom på følgende:

  • Ugifte par arver ikke efter hinanden
  • I kan kun arve hinanden ved at oprette et testamente
  • Din arv tildeles dine legale arvinger; ved at oprette et testamente kan du bestemme, om det skal vedblive at være sådan
  • Personer uden børn og/eller ægtefælle har højere risiko for, at deres arv tilfalder den Danske Statskasse
  • Arvinger skal typisk betale 36,25% i afgift, det kan der laves om på i et testamente
  • Bestemmelser om fordeling af formue fra pensioner og forsikringer håndteres ikke i et testamente!
  • Du har ingen tvangsarvinger og kan derfor selv bestemme, hvilke arvinger du ønsker, og hvordan din formue skal fordeles

Vi guider dig sikkert igennem oprettelsen af dit testamente; du vil via infobokse få den fulde forståelse af de valg og bestemmelser, som du skal træffe i forhold til dine arvinger.

Dine legale arvinger i henhold til arveloven

Har du IKKE oprettet et testamente, er det reglerne i arveloven, som afgør, hvem der arver efter dig, og hvor meget de arver. Da du ikke har en ægtefælle eller børn, ser arverækkefølgen således ud for dig

  • Dine forældre er de nærmeste arvinger og arver halvdelen hver især
  • Er den ene af dine forælder død, fordeles den halvdel, som den afdøde forælder skulle have modtaget, ligeligt mellem dine forældres børn (dine søskende og evt. halvsøskende).
  • Er begge forældre og eventuelle søskende gået bort, arver dine søskendes børn (dine niecer og nevøer)
  • Er der ingen niecer eller nevøer, er de sidste arvinger, som i henhold til arveloven betragtes som legale arvinger, dine bedsteforældre og derefter deres børn (far- / morbror, moster eller faster)
  • Er der ingen arvinger, der har overstående familierelation, og er der ikke oprettet testamente, går arven til staten. Det er derfor en god idé at lave et testamente, hvis du ikke ønsker, at statskassen arver dig.

Testamente typer

Den nye lovgivning har gjort det muligt for samlevende at oprette et testamente, der giver samlevende vilkår, der ligner dem, som ægtefæller har. Ved at lave et ”udvidet samlevertestamente” kan du heri bestemme, at I som ugifte samlevende helt eller delvist arver hinanden, som var I ægtefæller. Hvis I ikke opfylder kravene til "udvidet samlevertestamente" kan I oprette et "gensidig testamente mellem samlevende".

Samlevendes køberet efter dødsboskifteloven

Den længstlevende samlever har ret til at overtage den hidtidige fælles bolig, hvilket blandt andet omfatter huset, ejerlejligheder, andelsboliger, sommerhuse der anvendes regelmæssigt mv. såvel som sædvanligt indbo. Samleveren skal betale vurderingsbeløbet af de pågældende genstande kontant til dødsboet.

Du har kun køberet som samlever, hvis følgende er opfyldt:

  • I levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignede forhold de sidste 2 år før dødsfaldet eller
  • I levede sammen på fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft et fællesbarn.

Det er ikke ved testamente bestemt, at køberetten ikke skal gælde for samleveren.