Hvem arver dig? - Samlevende med børn

Lever I i papirløst forhold og har fællesbørn, er det jeres børn der arver - den længstlevende samlever arver intet. Ejer I fx fast ejendom sammen, arver børnene din afdøde samlevers andel af ejendommen, og du arver kun, hvis der er oprettet testamente.

Hvis du er ugift, men samlevende og har børn, skal du være opmærksom på følgende:

  • Ugifte par arver ikke efter hinanden.
  • I kan kun arve hinanden ved at oprette et testamente.
  • Dine børn er ved lov gjort til livsarvinger og arver hele formuen fra dig. Har du børnebørn indtræder de i evt. afdøde børns sted, oldebørn træder i afdøde børnebørns sted osv.
  • Børn kan ikke give afkald på hele eller dele af arven til fordel for en efterladt samlever.
  • Du kan ved hjælp af et børnetestamente tilkendegive, hvem du foretrækker skal være værge for dit barn/børn i tilfælde af tidlig død.
  • Du kan ved at lave en bestemmelse om båndlæggelse sikre, at dine børn ikke får hele formuen udbetalt, når de fylder 18 år.
  • Du kan fremtidssikre arven ved at give særeje til dine børn og andre arvinger.

Vi guider dig sikkert igennem oprettelsen af dit testamente; du vil via infobokse få den fulde forståelse af de valg og bestemmelser, som du skal træffe i forhold til dine arvinger.

Nedenfor kan du læse mere om de forhold, som du skal være opmærksom på, og hvorfor!

Din samlever arver kun, hvis der oprettes testamente

I en lang række tilfælde vil det være bedst for familien, at den efterladte samlever arver mest muligt, når den anden part går bort. Børn kan ikke give afkald på deres arv til fordel for den efterladte samlever; det til trods for, at det oftest ville gavne børnene mest muligt.

Børnene kan dog arve og derefter vælge at forære den efterladte samlever dele af eller hele arven. En sådan løsning vil være meget afgiftstung, da der over flere omgange skal betales afgift til staten.

1. Først skal børnene betale en boafgift på 15%

2. Det beløb, som den efterladte samlever måtte modtage, vil blive betragtet som en gave, hvilket vil betyde, at vedkommende personligt vil blive indkomstbeskattet af det beløb, som ”gaven” udgør.

Der er dermed flere gode grunde til at oprette et testamente for dem, der er samlevende, men ikke gift. Med et testamente vil det ligeledes være muligt at reducere barnets arv til tvangsarv og dermed give den længstlevende bedre mulighed for fx fortsat at blive boende i ejendommen.

Vær i øvrigt opmærksom på, at man i et testamente udarbejdet efter den nye arvelov ”kun” fordeler fysiske aktiver og ens kontante formue. Den formue, som mange af os har i form af pensioner og forsikringer, tages der bestemmelse om via en henvendelse til pensions-/forsikringsselskabet. I kan på TestaViva endvidere oprette begunstigelseserklæringer.

Dine børn er legale livsarvinger

Har I levet sammen på samme folkeregisteradresse under ægteskabslignende forhold de seneste 2 år, er det dog muligt at arve hinanden ved oprettelse af et testamente, som var I ægtefolk.

Er der derimod ikke oprettet testamente, arver dine børn din formue, mens din samlever intet arver. For mange familier kan det betyde, at længstlevende bliver nødsaget til at sælge ejendommen, der var førstafdødes. De bliver boligløse, så børnene kan få udbetalt deres arv.

Børn arver kun deres biologiske forældre, med mindre der er oprettet et testamente. Det er derfor vigtigt at bestemme, hvem der skal arve længstlevende, når længstlevende engang dør. Hvis det ikke fastsættes, vil særbørn (børn, der ikke er fælles) til førstafdøde typisk få en langt mindre arv end børn efter længstlevende. Omvendt kan man ved oprettelsen af testamente ligeledes bevidst minimere arven til børnene, så længstlevende får mulighed for at videreføre sit liv med mindst mulig påvirkning fra sin samlevers død. Ved at lave et testamente kan I selv beslutte, hvad netop I synes er mest fair.

Ligedelingstestamente - sikrer din samlever på den korte bane og dine børn på den lange bane

Ofte er det en god idé, at man sikrer sin partner bedst muligt, hvis man skulle gå bort, da resten af familien herved økonomisk vil blive mindst belastet. Mange ønsker dog samtidig at sikre, at ens egne børn ligeledes sikres bedst muligt.

Der en løsning, der sikrer dette ønske, og den bliver i fagsproget betegnet som et ligedelingstestamente. Det er ret populært hos samlevende, der har særbørn fra tidligere forhold, og som ønsker at stille alle lige – når begge parter er gået bort.

Ligedelingstestamente løser kort fortalt følgende 2 ønsker:

<4>1. Længstlevende arver mest muligt.

Fælles- og/eller særbørn vil i første omgang kun modtage deres tvangsarv, altså den formuestørrelse, som arveloven som minimum giver ret til. Typisk har de samlevende, der ønsker et ligedelingstestamente, valgt at oprette et udvidet samlevertestamente og vil dermed kunne arve 15/16 af den afdødes formue. De børn, som førstafdøde efterlader, skal dele 1/16.

2. Børnene arver ligeligt, når længstlevende går bort

Den dag længstlevende dør, sikrer testamentet, at arven fordeles ligeligt. Det gælder, uanset hvem der lever længst. Når du beslutter ”ligelig fordeling” hos TestaViva, vil eventuel tvangsarv, som førstafdødes børn har modtaget tidligere, modregnes, så at alle børn samlet set stilles lige.

Samlevendes køberet efter dødsboskifteloven

Den længstlevende samlever har ret til at overtage den hidtidige fælles bolig, hvilket blandt andet omfatter huset, ejerlejligheder, andelsboliger, sommerhuse der anvendes regelmæssigt, mv. såvel som sædvanligt indbo. Forudsat, at samleveren betaler vurderingsbeløbet af de pågældende genstande kontant til dødsboet.

Du har kun køberet som samlever, hvis følgende er opfyldt:

  • I levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignede forhold de sidste 2 år før dødsfaldet eller
  • I levede sammen på fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft et fællesbarn.
  • Det er ikke ved testamente bestemt, at køberetten ikke skal gælde for samleveren.