Hvad skal et testamente indeholde?

Overvejer du at lave et testamente, men er i tvivl om hvilke punkter du skal tage stilling til? På denne side, kan du blive klogere på, hvad et testamente skal indeholde.

Selvom der er nogle fælles elementer, som alle testamenter skal indeholde, kommer indholdet af et testamente meget an på, hvilken type testamente, der er tale om. Derudover afhænger testamentets indhold af ens situation og behov – herunder hvorvidt man er single, gift eller samlevende, og om man har børn (evt. børn fra tidligere forhold) eller ej.

Hvad SKAL testamentet indeholde?

Fælles for testamenter er, at et testamente skal indeholde en beskrivelse af:

  • HVEM testamentet omhandler, dvs. oplysninger om dig selv samt dine arvinger. Tvangsarvinger skal angives i testamentet – en tvangsarving er en ægtefælle og børn. Har du ingen af disse, har du ingen tvangsarvinger.

Derudover skal det i testamentet angives:

  • HVORDAN arven skal fordeles. Husk at du kan være begrænset i din råderet over testamentet, hvis du har tvangsarvinger. Dine tvangsarvinger skal have mindst ¼ til deling.

Hvad KAN testamentet indeholde?

Nedenfor har vi opstillet en række spørgsmål, som vi anbefaler, at du tager stilling til i forbindelse med oprettelsen af dit testamente.

Ønsker du, at arven skal båndlægges?

Ved at vælge at arven skal båndlægges, bestemmer du, hvornår arven skal udbetales. Eksempelvis er loven således, at arven altid er båndlagt, indtil arvingen er fyldt 18 år. I testamentet kan man hæve denne alder til 21 eller 25 år.

Ønsker du, at noget af din arv skal gå til velgørende organisationer?

Du kan i dit testamente vælge at tildele din friarv til et eller flere velgørende organisationer, uden at de skal betale boafgift til staten. Det er dog kun i de tilfælde, at den velgørende organisation står på SKATs liste over undtagelser for boafgift.

Ønsker du, at arven efter dig skal være særeje?

Du har mulighed for at beskytte arven for dine arvinger ved at bestemme, at de skal modtage arven som deres særeje. På den måde vil arven ikke senere skulle deles ved en eventuel skilsmisse. Der er forskellige typer af særeje – dem kan du læse mere om her: Fuldstædigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje.

Ønsker du at sidde i uskiftet bo?

Uskiftet bo betyder, at arven fra førstafdøde ikke udbetales til børnene, før længstlevende går bort, eller længstlevende selv ønsker at skifte i levende live. Fordelen ved at vælge uskiftet bo er, at ens efterladte ægtefælle kan overtage hele den fælles økonomi ved dødsfald og ikke på dette tidspunkt skal udbetale arv til børnene. Det kan eksempelvis have den betydning, at længstlevende har økonomisk råderum til at blive i det fælles hjem. En ulempe ved at vælge uskiftet bo er, at man begrænser længstlevendes mulighed for at blive gift igen, da boet skal skiftes, før længstlevende kan gifte sig igen. Møder længstlevende en ny partner, vil den længstlevende skulle udrede arven til børnene først – det kan måske være en økonomisk umulighed. Læs mere om uskiftet bo her.

Har du overvejet, hvem der skal arve, hvis du og din ægtefælle dør samtidig?

Det er vigtigt at tænke alle scenarier igennem. Derfor er det også vigtigt at overveje, hvem der skal arve, hvis du og din ægtefælle går bort samtidig.

Har du overvejet arvefordelingen mellem eventuelle fællesbørn og særbørn?

Din ægtefælles eller samlevers særbørn (børn fra tidligere forhold) arver intet fra dig, hvis ikke du testamenterer det. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan du ønsker, at arven skal fordeles mellem eventuelle fællesbørn (de børn I har sammen) og særbørn.

Har du overvejet, om dit testamente skal kunne tilbagekaldes eller ændres?

Man har i sit testamente mulighed for at begrænse, hvornår testamentet skal kunne ændres og/eller tilbagekaldes. Der kan være tidspunkter, hvor det er godt at kunne ændre i testamentet og tidspunkter, hvor det er bedre, at det er låst. Der er intet rigtig eller forkert. Men testamenterer du og din ægtefælle/samlever fx mest muligt til hinanden på bekostning af jeres særbørn (børn fra tidligere forhold), vil det være oplagt at låse testamentet, så særbørnene får deres retsmæssige arv, når den sidste af jer går bort.

Har du overvejet, hvordan dit dødsbo skal behandles?

Hvis du ønsker, at der skal ske et privat skifte af dit dødsbo, betyder det, at arvingerne står for delingen af arven uden en bobestyrer (som typisk er en advokat, som er autoriseret af skifteretten, eller en person som er udpeget i afdødes testamente). Privat skifte kræver dog, at alle arvinger er fuldstændig enige omkring delingen af arven. I testamentet kan man angive, hvis man ønsker en bobestyrer – og det vil dermed fjerne arvingernes frihed til at vælge privatskifte.

Ordforklaring
Ordforklaring
Ordforklaring
Ordforklaring