Hjem > Dødsboartikler > Åbningsstatus
Åbningsstatus ved dødsbo
Når en person går bort, efterlader de ikke kun minder, men også en række praktiske og økonomiske forhold, der skal håndteres. En af de vigtigste opgaver i denne proces er at udarbejde en åbningsstatus. Det er her, du får overblik over afdødes økonomi – og lægger fundamentet for en korrekt og tryg behandling af dødsboet.

Indholdsfortegnelse
Hvad er en åbningsstatus?
En åbningsstatus er en økonomisk opgørelse, der viser afdødes værdier og gæld på dødsdagen. Den bruges til at skabe overblik over boets samlede værdi og sikre, at alle aktiver og gældsposter bliver korrekt behandlet. Åbningsstatus er en nødvendig del af dødsbobehandlingen og skal indsendes til skifteretten, især ved privat skifte, hvor arvingerne selv håndterer boet.
Hvad indeholder en åbningsstatus?
En åbningsstatus skal give et klart billede af afdødes økonomi. Det betyder, at den skal indeholde detaljerede oplysninger om både aktiver og passiver.
Aktiver
Aktiver omfatter alt, hvad afdøde ejede, som har økonomisk værdi, hvilket kan være:
- Ejendomme
- Bankkonti
- Værdipapirer
- Køretøjer
- Personlige ejendele som smykker eller kunstværker
Hvert aktiv skal vurderes til markedsværdien på dødsdagen.
Passiver
Passiver er afdødes gæld og forpligtelser, som kan inkludere:
- Boliglån
- Kreditkortgæld
- Ubetalte regninger
- Skattemæssige forpligtelser
- For meget udbetalt pension
Passiverne fratrækkes aktiverne for at fastslå boets nettoformue, som er det beløb, der kan fordeles mellem arvingerne.
Hvordan udfyldes/oprettes en åbningsstatus?
Det kræver præcision og nøjagtighed at udfylde en åbningsstatus, derfor får du her en kort vejledning til processen:
- Indsaml oplysninger: Saml dokumentation om afdødes aktiver (f.eks. ejendomme, bankkonti, værdipapirer) og passiver (f.eks. lån, ubetalte regninger).
- Vurdér aktiver: Vurdér værdien af aktiverne til markedsværdi på dødsdagen. Dette kan kræve professionel hjælp ved eksempelvis fast ejendom.
- Opstil oversigt: Udarbejd en oversigt med aktiver og passiver, og beregn nettoformuen (aktiver minus passiver).
- Indsend til skifteretten: Send den færdige åbningsstatus til skifteretten inden for tre måneder efter dødsfaldet.
Overvej professionel hjælp for at sikre korrekt udfyldelse og indsendelse.
Hvem kan oprette en åbningsstatus?
En åbningsstatus kan udfyldes af arvingerne selv, hvis de har valgt at behandle boet som privat skifte. Hvis skifteretten har udpeget en bobestyrer, er det denne, der står for udarbejdelsen. Uanset hvem der udfører opgaven, er det afgørende at sikre, at alle oplysninger er præcise og veldokumenterede for at undgå fejl eller misforståelser i behandlingen af boet.
Eksempel på åbningsstatus
Et eksempel på en simpel åbningsstatus kan se sådan ud:
- Aktiver:
- Ejendom: 2.000.000 kr.
- Bankkonto: 100.000 kr.
- Værdipapirer: 50.000 kr.
- Personlige ejendele: 30.000 kr.
- Samlet værdi af aktiver: 2.180.000 kr.
- Passiver:
- Boliglån: 1.500.000 kr.
- Kreditkortgæld: 20.000 kr.
- Ubetalte regninger: 10.000 kr.
- Samlet værdi af passiver: 1.530.000 kr.
- Nettoformue: 2.180.000 kr. – 1.530.000 kr. = 650.000 kr.
Det vil ofte give mening at anvende skabelonen udarbejdet af skifteretten.
Hvad koster en åbningsstatus?
Prisen for en åbningsstatus er afhængig af, om du vælger selv at oprette den eller får hjælp fra en professionel som en advokat eller bobestyrer. Hvis arvingerne selv udføre arbejdet, er det primært tid og eventuelle vurderingsomkostninger, der udgør udgiften. Får du hjælp fra en professionel, kan prisen variere afhængigt af boets kompleksitet og den nødvendige rådgivning.
Hvilke frister skal du være opmærksom på?
Åbningsstatus skal indsendes til skifteretten inden tre måneder efter dødsfaldet, hvis boet behandles som privat skifte. Det er vigtigt at overholde fristen, da forsinkelser kan føre til komplikationer i behandlingen af boet og i yderste konsekvens kan skifteretten vælge at overføre det private skiftet til et offentlig bobestyrer.
Få ekspertrådgivning af TestaViva
En korrekt udarbejdet åbningsstatus er afgørende for at sikre en effektiv og problemfri behandling af dødsboet. Hos TestaViva tilbyder vi professionel rådgivning, der guider dig gennem hele processen og sørger for, at alt håndteres præcist og i overensstemmelse med reglerne. Vi bistår med alt fra opgørelse af aktiver til udfyldelse og indsendelse af åbningsstatus, så du kan føle dig tryg og velinformeret. Vores mål er at gøre en ellers kompleks proces nemmere at navigere og sikre, at alle juridiske og økonomiske detaljer bliver behandlet korrekt.
Søger du mere rådgivning indenfor dødsbobehandling, kan du med fordel læse om de forskellige skifteformer som bl.a. boudlæg og forenklet privat skifte. Deusiden kan du også læse mere om en bobehandler og hvordan denne person adskiller sig fra en bobestyrer.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale, eller book et møde via vores hjemmeside. Vi hjælper dig med at sikre, at dødsboet behandles korrekt og i overensstemmelse med dine ønsker.
Kom trygt igennem et dødsbo skifte
- Dialog vedr. dødsbo og skifte
- Adgang til platform
- Tilbud på din sag
- Juridisk rådgivning og personlig jurist gennem hele forløbet
- Er du kunde hos en af TestaVivas samarbejdspartnere opnår du rabat på alle løsninger