TestaViva søger en Customer Onboarder

Vi søger en profil, som er smilende i telefonen og formår at onboarde nye brugere og afstemme med dem hvilke juridiske produkter der er relevant for dem og deres familie. En person, som sætter pris på at skabe værdi for kunderne i en virksomhed i stor vækst. 

Om stillingen

TestaViva søger endnu en kunde onboarder til vores onboarding team. Vi søger en ildsjæl, som har lyst til at være med i en virksomhed, som er i rivende udvikling. Du har fokus på resultater, samtidig med, du går op i, hvad der sælges, og hvordan det sælges. 

Med base i København og med reference til TestaVivas salgsansvarlige kommer du til at sidde som en central del af TestaVivas vækstmotor. Du vil arbejde tæt sammen med vores jura team og forretningsudviklingsteam. TestaViva består af et team på ca. 30 ansatte, som har en stor diversitet, og som hver især er eller ønsker at være de dygtigste inden for deres område. Vi er samtidigt et ungt, dynamisk og innovativt team.  

Du vil via telefonen ringe til potentielle kunder, som er henvist af vores gode Partnere, som Nordea, Arbejdernes Landsbank, Topdanmark, Sparekassen Danmark mv. Du vil altså arbejde med relevante og varme emner. Opgaven er at hjælpe kunden med at få afdækket, hvad det kræver at blive sikret med udgangspunkt i kundens familieforhold og livssituation og så få solgt en juridisk pakke med dokumenter og juridisk rådgivning, som løser kundens behov. Som sælger er du ofte den første kontakt til en ny kunde, og du repræsenterer dermed TestaViva og vores samarbejdspartnere. Det er derfor afgørende, at du formår at repræsentere virksomheden og produkterne på professionel vis.  

Din profil og baggrund

Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende stilling med telesalg, telemarketing, salg eller tilsvarende (minimum 12-18 måneder). Vigtigst af alt er dog, at du drives af gode resultater og er drevet af salg og høj kundeservice! Som person har du et højt energiniveau og gåpåmod. Du er målrettet og går dagligt efter dine salgsmål samtidig med, du skaber den gode kundeoplevelse. 

Som person har du et stort drive og arbejdskapacitet. Du ser dig selv som den sælger og elsker at yde god kundeservice og trives godt med, at du selv skal løse hverdagens problemstillinger. 

Det er et krav, at du behersker dansk i tale og skrift.  

Oplæring og lønpakke

TestaViva tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads, der giver dig gode muligheder for at udfolde og videreudvikle dine talenter og evner. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer, ligesom vi generelt har gode medarbejderforhold. 

Vi lærer dig grundigt op, så du præcist ved, hvad der skal til for at udfylde dine opgaver og få succes. Vi går meget op i, at du bliver oplært og lærer alle kollegaer at kende og bliver en del af TestaVivas kerne. Vi holder løbende samtaler om din udvikling og resultater, og vi sætter actions på, så du hele tiden bliver bedre til det gode salg, hvor kunden er i centrum. Endelig vil du blive en vigtig brik i at lære os alle, hvordan vi bliver bedre til at sælge vores produkter og services.  

Du tilbydes en attraktiv lønpakke bestående af en fast grundløn samt en provisionsmodel. Derudover kan vi tilbyde frokostordning.

Om TestaViva

TestaViva er en ledende spiller inden for Legal Tech i Danmark med base på Islands Brygge i København, som har partnerskaber med bl.a. Nordea, Arbejdernes Landsbank og Topdanmark, som også er medejere. Vi har på ganske få år gjort jura nemt, digitalt og tilgængeligt for alle, ved at tilbyde gode juridiske produkter til fornuftige priser. Vi har allerede hjulpet mere end 90.000 brugere på vores platform og vores ambition er, at hjælpe mange flere danskere med at sikre sig selv og sine nærmeste juridisk.

Du bliver en del af en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor du får en helt central rolle og i høj grad har mulighed for at påvirke og præge dit job, dit team og udviklingen i virksomheden.

TestaViva tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads, med mulighed for videreudvikling af dine talenter og evner. Virksomheden har et godt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer, ligesom virksomheden generelt har gode medarbejderforhold. 

Tiltrædelse ønskes snarest, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til kkr@testaviva.dk.

Samtaler afholdes løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO Kenneth Krabbe på kkr@testaviva.dk eller telefon 20203284.

Vi glæder os til at høre fra dig