Få besvaret alle dine spørgsmål om deponering

Deponering indebærer, at købesummen midlertidigt opbevares hos en neutral tredjepart og er derfor en sikker måde at håndtere store økonomiske beløb på. Det er en vigtig del af mange bolighandler og sikrer en tryg handel for både køber og sælger. 

Friværdi-hus-penge

Indholdsfortegnelse

Hvad er deponering? 

Deponering er en proces, hvor købesummen til en handel bliver indsat på en deponeringskonto, der administreres af en tredjepart. Det kan være en ejendomsmægler, en advokat eller en bank. Deponering bruges oftest i bolighandler, hvor der er mange penge på spil. Når handlen går igennem, bliver pengene overført til sælger.   

Fordele ved deponering 

Deponering fungerer som en garanti for både sælger og køber. For sælgeren er det en garanti for at få det aftalte beløb udbetalt, når handlen er gennemført. For køberen betyder det, at han eller hun ikke skal overføre penge til sælger, før handlen er gennemført. Det kan nemlig lede til problemer, hvis handlen ikke går igennem, og sælger senere mener at have krav på allerede overførte penge.   

 

Deponering er derfor en fordel for både køber og sælger, fordi det sikrer begge parter mod senere konflikter om penge.  

Deponering af købesum 

Deponering af købesum betyder, at købesummen bliver opbevaret af en tredjepart, indtil handlen er gennemført.

   

Købesummen bliver ofte delt op i to rater. Første del er udbetalingen, som bliver deponeret hos sælgers ejendomsmægler. Udbetalingen sker ofte få dage efter underskriften på købsaftalen, og dermed nogle gange før handlen er helt endelig. Bliver handlen annulleret efterfølgende, er mægler forpligtet til at tilbageføre udbetalingen.

 

Den anden del af købesummen kan enten deponeres hos sælgers bank eller stilles som en bankgaranti gennem købers egen bank. Sidste mulighed gælder for langt de fleste, da størstedelen af boligkøbere finansierer en del af købesummen gennem et lån. 

 

Hvis der stilles en bankgaranti, skal restkøbesummen først overføres til en deponeringskonto i sælgers bank senest den sidste hverdag før overtagelsesdagen. 

Hvordan får man deponering udbetalt? 

Frigivelsen af deponeringen sker, når handlen er gennemført. For bolighandler sker det ofte, når skødet på boligen er blevet tinglyst uden anmærkninger. Det er, når sælgers eksisterende lån er blevet indfriet, eller når sælgers bank har fremsendt en indeståelse. En indeståelse er en form for garanti for, at sælgers lån vil blive indfriet. Det sikrer både køber og sælger. Det er tredjeparten – banken eller mægleren – der udbetaler deponeringen.   

Regler for udbetaling og beskatning af deponering 

Ejendomsmægleren må ikke modtage mere end 200.000 kr. eller mere end 7% af købesummen. Beløb, der overstiger dette, skal sættes ind på en konto i sælgers navn. Ejendomsmægleren skal sætte beløbet ind på kontoen den første hverdag efter at have modtaget dem. Han/hun skal efterfølgende sende en kvittering for modtagelsen til køber og sælger senest 8 dage efter at have modtaget beløbet. 

Hvem er ansvarlig for deponeringen? 

Køberen er ansvarlig for at sikre, at deponeringen sker inden for den aftalte tid. Tidsrammen for udbetalingen er indskrevet i købsaftalen. Hvis udbetalingen ikke bliver overført til det aftalte tidspunkt, er der tale om en væsentlig misligholdelse. Sælger vil på den baggrund kunne hæve handlen, og som køber er det en god idé at rådføre sig med sin bankrådgiver, der ofte hjælper med overholdelsen af fristerne. Det er som nævnt den tredjepart, man har deponeret beløbet hos, der udbetaler det til sælger.  

Få ekspertrådgivning af TestaViva 

Hos TestaViva tilbyder vi juridisk køberrådgivning inden for alle typer af bolig. Det betyder, at vi står klar til at hjælpe dig gennem dit boligkøb fra start til slut, så du med ro i maven kan købe dit næste hjem.  

Kom sikkert i mål med dit boligkøb

Bestil uforpligtende opkald

Ring mig op

Lad TestaViva hjælpe dig godt i gang med at finde drømmeboligen, gør brug af vores opstartspakke og få et telefonisk opkald af en af vores rådgivere.