Brevkassespørgsmål
Hej.
Min kone og jeg har anmodet om separation. Vi har ikke oprettet testamente. Bør jeg oprette et testamente nu, så min kone ikke arver mig, hvis jeg går bort, før skilsmisse går igennem? Vi bor stadig sammen, da ingen af os pt. har råd til at flytte.
Svar fra juristen
Hej,
Det er ikke nødvendigt at lave et testamente for at undgå, at din kone arver dig. Jeres indbyrdes arveret bortfalder den dag, separationsbevillingen er udstedt af Familieretshuset.
Det er uden betydning, om du inden da er flyttet fra adressen. Der kan dog være en masse andre fordele ved at oprette et testamente. Bl.a. bestemmelse om særeje for dine arvinger – så de ikke skal dele arven ved deres eventuelle skilsmisser i fremtiden.
Jeg håber, at det besvarede dit spørgsmål – ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.