fbpx

Tvangsarv

Tvangsarven er den del af arven, du ikke har råderet over. Tvangsarven udgør en fjerdedel af din formue og skal tilgå din ægtefælle og dine livsarvinger (børn) og kan derved ikke testeres til andre.

Du kan ikke disponere over tvangsarven – heller ikke i et testamente. Du kan ikke gøre dine børn arveløse. Det er dog muligt at begrænse arven til børn ved at skrive, at et eller flere af børnene kun skal have tvangsarv. Velhavende personer kan indsætte et maksimumbeløb for deres børns tvangsarv, jf. Arveloven § 5, stk. 2. Maksimum svarede i 2017 til 1.240.000 kr. og reguleres årligt.

En beløbsbegrænsning skal fremgå udtrykkeligt af testamentet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at testator har noteret, at arvingen skal arve mindst muligt. Såfremt du vælger at benytte dig af denne begrænsning, vil det fremgå tydeligt i det testamente, du har oprettet hos TestaViva.

Friarv

Betegnelsen friarv dækker over den del af formuen eller arven, som du frit kan bestemme over. Størrelsen på friarven afhænger af, om du efterlader sig tvangsarvinger. Hvis der er tvangsarvinger, skal de samlet set arve minimum en fjerdedel af den samlede arv, hvorefter du frit kan bestemmes over resten af arven (friarv).

Efterlader du ingen tvangsarvinger (ægtefælle eller børn), vil hele arven være friarv, og du kan frit testeres efter eget ønske. Det gælder også, hvis din ægtefælle eller børn har givet arveafkald.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *