fbpx

Kender du følelsen?

Mange, der har købt bolig sammen, kender følelsen af glæde og begejstring over at skulle eje et hjem med én eller flere personer, som man holder af. Måske køber man en lejlighed med sin partner og skal endelig stifte et fælles hjem sammen. Det kan også være, at I er søskende, der har arvet et sommerhus sammen. Eller I kan have fundet en bolig, hvor I skal stifte det længe ønskede kollektiv med gode venner.

Uanset hvor god intentionen er, når du køber bolig med andre, og uanset hvor gode venner I er, så er det altid godt at have styr på samejekontrakten.

Hvad er en samejekontrakt?

Samejekontrakten er en fælles aftale, hvori I bliver enige om, hvordan I fx tager jer af løbende udgifter i boligen og vedligeholdelse af boligen. I kontrakten nedskriver I bl.a., hvilke beløb I hver især har indskudt i ejendommen, og I bliver enige om, hvad der skal ske, hvis I en dag ikke skal eje den sammen længere. Hvem skal have lov til at blive i huset, og hvad skal betingelserne for salget være? Det giver en tryghed at have disse overvejelser på plads, når du ejer en bolig med en eller flere personer.

En samejekontrakt er også for gode venner

Selvom du ejer din lejlighed sammen med din bedste ven, er det en god idé at have styr på jeres samejekontrakt. Man ved aldrig, om jeres veje en dag skilles. Hvis du og din kæreste, søskende eller ven en dag går hver til sit eller af anden årsag ikke skal eje boligen sammen længere, giver det jer tryghed at have en fælles aftale nedskrevet om, hvordan I håndterer delingen og salg af boligen. Når aftalen er nedskrevet, er der ikke noget at diskutere. Derfor er det mest problemfrit at lave samejekontrakten, mens I er enige. Det er altid nemmere at acceptere delingen, hvis man selv har været med til at indgå aftalen. Dermed har I større chance for at slutte samejet som gode venner.

Hvornår skal I lave samejekontrakten?

I bør lave en samejekontrakt i forbindelse med, at I køber en bolig sammen. På den måde kan I dels få kontrakten på plads med det samme, og der er stor sandsynlighed for at I kan komme til enighed omkring indholdet i samejekontrakten. Desuden anbefaler TestaViva, at I får styr på jeres samejekontrakt, mens I er på god talefod. Ingen ved, hvad fremtiden bringer.

Ejer du en bolig med én eller flere andre personer, og har I ikke lavet samejekontrakt endnu? Da er det stadig muligt for jer at lave en samejekontrakt. Hos TestaViva er det nemt og hurtigt at lave en juridisk gyldig samejekontrakt online til en god pris. Har I brug for hjælp, kan I få juridisk rådgivning af en af vores dygtige jurister.

Hvis I ikke har en samejekontrakt

Skal I en dag sælge boligen, skal I blive enige om økonomiske forhold såsom, hvordan I sælger boligen, hvornår den skal sælges, og hvor meget I skal have for den. Hvis I ikke kan blive enige om disse forhold, kan det i værste fald ende med en retssag, der kan blive dyrt for jer begge. Dette kan medføre store omkostninger for begge parter. For at undgå dette, anbefaler TestaViva, at I får lavet en samejekontrakt, mens I er enige, så I sikrer jer imod denne situation.

En samejekontrakt er for dig der…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *