Hvis du er ugift, men samlevende og har børn, skal du være opmærksom på følgende:
- Ugifte par arver ikke efter hinanden.
- I kan kun arve hinanden ved at oprette et testamente.
- Dine børn er ved lov gjort til livsarvinger og arver hele formuen fra dig. Har du børnebørn indtræder de i evt. afdøde børns sted, oldebørn træder i afdøde børnebørns sted osv.
- Børn kan ikke give afkald på hele eller dele af arven til fordel for en efterladt samlever.
- Du kan ved hjælp af et børnetestamente tilkendegive, hvem du foretrækker skal være værge for dit barn/børn i tilfælde af tidlig død.
- Du kan ved at lave en bestemmelse om båndlæggelse sikre, at dine børn ikke får hele formuen udbetalt, når de fylder 18 år.
- Du kan fremtidssikre arven ved at give særeje til dine børn og andre arvinger.
Vi guider dig sikkert igennem oprettelsen af dit testamente; du vil via infobokse få den fulde forståelse af de valg og bestemmelser, som du skal træffe i forhold til dine arvinger.
Nedenfor kan du læse mere om de forhold, som du skal være opmærksom på, og hvorfor.
Hvad betyder det at båndlægge en arv?
Båndlæggelse betyder, at man bestemmer, at ens arv til sit barn først må gives til barnet på et bestemt tidspunkt – fx når barnet fylder 21 år.