fbpx

Brevkassespørgsmål

Hej,

Ved oprettelse af et testamente, hvor jeg tilskriver mit aktiv (vores nuværende bolig) til min samlever, skal min samlever have nogle effekter, hvis vi en dag går hver til sit, altså ikke ved død?
Spørgsmål 2: hvilken betydning har tvangsarv på de 25%, hvis min kæreste vil overtag bo efter min død?

Svar fra juristen

Hej,

Nej. Hvis du opretter et testamente, hvor du indsætter din samlever, får din samlever ikke ret til dine aktiver, hvis I en dag går fra hinanden. Det vil kun være i tilfælde af din død, at din samlever vil få disse aktiver efter testamentet.

Til besvarelse af dit andet spørgsmål udgør tvangsarven 25% af alt, hvad du efterlader dig. De resterende 75% kaldes friarven. Tvangsarven skal jf. arveloven fordeles mellem tvangsarvinger. Tvangsarvinger er børn og ægtefæller. Har du ingen børn, vil du derfor ikke have tvangsarvinger og vil dermed kunne testamentere alt til din samlever.

Jeg håber, at det besvarede dit spørgsmål – ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen.