Gensidig forsørgerpligt | Alt du skal vide
I Danmark betyder begrebet gensidig forsørgerpligt, at ægtefæller har pligt til økonomisk at støtte hinanden under ægteskabet. Artiklen forklarer, hvad det indebærer, hvornår det gælder, hvordan udgifter fordeles, hvad det betyder for samlevende, hvornår pligten ophører, og hvilken betydning det har, hvis du søger offentlige ydelser.
I denne artikel gennemgår vi, hvordan formuer påvirkes, hvilke arveretlige og skattefordele der gælder, hvad gensidig forsørgerpligt betyder, samt muligheden for uskiftet bo og fælleseje
Indholdsfortegnelse
Jeppe Paaske
Chefjurist
Clara Eltorp
Content Marketing Coordinator
Hvad er gensidig forsørgerpligt?
Når man gifter sig i Danmark, påtager man sig en juridisk forpligtelse til at forsørge sin ægtefælle. Dette er reguleret i bl.a. Ægteskabets retsvirkninger § 2, som fastslår, at ægtefæller “hver efter evne” skal bidrage til familiens underhold.
Det betyder ikke, at der er fastsat tal eller andele i loven for, hvem der skal betale hvad. Pligten er fleksibel og afhænger af parrets indkomst, evner og aftaler indbyrdes.
Formålet er at sikre, at ingen ægtefælle lever i økonomisk nød som følge af ægteskabet.
Hvis kun den ene af jer har en indkomst
Hvis kun én af jer har indkomst, og den anden ikke har eller har lav indkomst, så kan den indtjenende ægtefælle være forpligtet til at dække familiens daglige udgifter – fx bolig, mad, varme, opsparing mv.
Et konkret eksempel fra praksis: Hvis du ejer boligen, men ingen indkomst har, og din ægtefælle arbejder, skal din ægtefælle betale alle driftsudgifter (husleje, el, varme etc.) Det falder ind under forsørgerpligten. Og de kan som udgangspunkt ikke senere kræve refundering hos dig.
Hvis begge har indkomst, er det op til jer, hvordan I fordeler udgifterne. Der er ingen lovmæssige tvang til en 50/50 fordeling.
Det vigtige er, at I skal begge bidrage “efter evne”.
Gælder gensidig forsørgerpligt, hvis I ikke er gift, men blot samlevende?
Nej, ikke i samme grad som for ægtefæller.
For samlevende blev reglerne om gensidig forsørgerpligt for kontanthjælp mm. ophævet 1. januar 2016. Der er dog enkelte undtagelser hvor forsørgerpligten eksempelvis stadig gælder for pensionister og førtidspensionister, hvor der kan være modregning, selv om man er samlevende.
Det vil sige, at hvis I er samlevende og ikke gift, bør I være opmærksomme på, at I ikke automatisk har samme juridiske forsørgerpligt som ægtefæller og dermed ikke samme beskyttelse eller forpligtelser.
Hvornår bliver noget betragtet som forsørgelse?
Som udgangspunkt opfylder du din del af pligten, hvis du bidrager økonomisk til familiens underhold ved fx at have indkomst, deltage i arbejdet, betale udgifter eller passe børn/hjem.
Overførsler mellem ægtefæller betragtes som forsørgelse, hvis beløbet svarer til familiens normale forbrugsmønster og bruges til fælles underhold.
Men hvis beløbet er karakteriseret som lån, kan det ikke længere betragtes som forsørgelse, især hvis midlerne bruges til at købe fast ejendom eller lignende. I sådanne tilfælde bør der være skriftlig låneaftale.
Hvornår ophører forsørgelsespligten?
Den gensidige forsørgerpligt ophører som udgangspunkt, når ægteskabet eller samlivet afsluttes, f.eks. ved separation eller skilsmisse.
For ægtefæller
Når skilsmisse eller separation er en realitet, gælder pligten ikke længere. Derudover kan den økonomisk stærkere part blive pålagt en “bidragspligt” (fx ægtefællebidrag) til den anden part, hvis der er særlige omstændigheder. Hvis du som modtagende part gifter dig igen, ophører eventuel bidragspligt fra den tidligere partner.
For samlevende
Hvis I ophører med samlivet, gælder de særlige regler ikke længere. Men som nævnt havde samlevende ikke samme forsørgerpligt i samme omfang.
Offentlig bidrag og forsørgerpligt
Forsørgerpligten har også betydning i forhold til offentlige ydelser og bidrag. Når du søger fx kontanthjælp eller uddannelseshjælp, vurderer kommunen ægtefælles eller samleverens indkomst og formue under konceptet om forsørgerpligt.
For eksempel: Hvis du er gift og din ægtefælle har en høj indkomst, kan du blive afvist kontanthjælp, da kommunen vurderer, at ægtefællen har pligt til at forsørge dig.
Vær opmærksom på, at reglerne ikke er identiske for samlevende og at enkelte ydelser har egne regler. Det er derfor vigtigt at kende sin situation, før man ansøger om offentlig støtte.
Hvad hvis man ikke opfylder forsørgerpligten?
Hvis en ægtefælle ikke lever op til sin forsørgerpligt, kan den anden ægtefælle klage til Familieretshuset og få pålagt en bidragspligt. Det betyder, at ægtefællen kan blive dømt til at betale bidrag til den anden indtil samlivet eller ægteskabet ophører.
Som sagt, den styrkede part kan få en pligt – men det er ikke sådan, at den ikke‑arbejdende automatisk har ret til bidrag. Det afhænger af konkrete forhold (indtægt, formue, evne til at forsørge sig selv). Det er også værd at bemærke, at selv om den ene ægtefælle har opfyldt sin del, kan det stadig være vigtigt at dokumentere, hvordan udgifter og bidrag er fordelt, hvis der senere opstår tvist.
Få juridisk rådgivning hos TestaViva
Hvis du har spørgsmål om forsørgerpligt står TestaViva klar til at hjælpe. Vi rådgiver om alt fra ægtepagter, testamenter og fremtidsfuldmagter til familieretlige forhold og sikring af dine og din ægtefælles/partners rettigheder. Kontakt os, hvis I ønsker en tryg og kompetent gennemgang af jeres økonomiske og juridiske situation.
Hvis du er nysgerrig på mere kan du med læse om fordelene ved at være gift, formuefællesskab og særeje.
Bliv juridisk sikret inden ægteskab
Få styr på de vigtigste juridiske dokumenter, så I kan fokusere på kærligheden og hinanden
