Hvad er fælleseje? | Alt du skal vide
Fælleseje er den mest almindelige formueordning i ægteskaber, men mange er usikre på, hvad det egentlig indebærer – og hvordan det adskiller sig fra særeje. I denne artikel får du et klart overblik over, hvad fælleseje betyder, hvordan det fungerer ved både skilsmisse og dødsfald, og hvilken rolle en ægtepagt spiller, hvis man ønsker en anden fordeling af formuen. Vi ser også nærmere på, hvad der sker med fælleseje af fx hus, og hvordan I med den rette juridiske rådgivning kan træffe det valg, der passer bedst til jeres situation.
Indholdsfortegnelse
Jeppe Paaske
Chefjurist
Clara Eltorp
Content Marketing Coordinator
Hvad er fælleseje?
Når I bliver gift, træder den almindelige formueordning i kraft og I får automatisk fælleseje (også kendt som formuefællesskab eller delingsformue). Kort sagt betyder fælleseje, at alt, hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad I senere erhverver, indgår i en bodel, som ved skilsmisse eller død skal opdeles ligeligt mellem jer.
Det er vigtigt at understrege, at fælleseje betyder ikke, at I ejer alt sammen i fællesskab og ikke kan disponere over jeres egne aktiver. Hver af jer har stadig råderet over det, I ejer, og hæfter for egen gæld.
Eksempelvis: Hvis du ved ægteskabets indgåelse har et hus, lidt gæld og nogle sparepenge, og din ægtefælle har lidt andet, så samles de to “bodele” og ved en skilsmisse eller død deles overskuddet ligeligt.
Hvornår ophører fælleseje?
Fælleseje ophører som udgangspunkt i to situationer: ved skilsmisse/separation og ved dødsfald.
Ved skilsmisse eller separation skal der ske bodeling. Det betyder, at hver ægtefælles bodel opgøres og værdien deles ligeligt mellem parterne, hvis der er overskud i begge bodele. Hvis I fx ejer et hus sammen under fælleseje, indgår friværdien i jeres respektive bodele, og den samlede værdi fordeles typisk 50/50.
Ved dødsfald går den afdødes bodel videre til dødsboet. Her kan længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo (hvis der kun er fælles børn), eller at få sin halvdel udlagt, mens den afdødes andel deles med arvingerne. Hvilken løsning der vælges, har stor betydning for fx boligen og arven.
Det er dog muligt at fravige fælleseje via en ægtepagt. Med særeje kan man tilpasse, hvordan formuen skal fordeles ved både skilsmisse og død.
Hvis I ikke ønsker fælleseje
Hvis I ønsker at undgå, at alt jeres formue automatisk bliver delt ved ophør af ægteskabet, kan I vælge at oprette en ægtepagt, hvor I fx. aftaler særeje – enten for delvis eller fuldstændig formue.
En ægtepagt skal oprettes skriftligt, underskrives af begge parter og tinglyses for at være gyldig.
Der findes flere typer særeje – fx. fuldstændigt særeje (hvor formuen ikke deles ved hverken skilsmisse eller død), kombinationssæreje (særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved død), og sumsæreje (hvor kun et bestemt beløb er særeje).
Det kan være især relevant, hvis en af jer har betydelige værdier, gæld, virksomhed eller ønsker at tilgodese børn fra tidligere forhold.
Få juridisk rådgivning hos TestaViva
Hvis I er i tvivl om, hvilken formueordning der passer bedst til jeres situation står TestaViva klar til at hjælpe jer videre. Vores juridiske rådgivere kan give jer et klart overblik over, hvad fælleseje konkret betyder for jer og jeres økonomi og kan også forklare, hvordan en ægtepagt fungerer i praksis, og hvilke konsekvenser forskellige typer af særeje kan have. Sammen finder vi den løsning, der bedst sikrer, at jeres ønsker bliver respekteret.
Er du nysgerrig på mere kan du med fordel læse om gensidig forsørgerpligt, fordele ved at være gift og skilsmissesæreje.
Bliv juridisk sikret inden ægteskab
Få styr på de vigtigste juridiske dokumenter, så I kan fokusere på kærligheden og hinanden
