Hvad er delingsformue? | Alt du skal vide

Når man gifter sig, følger der ikke kun kærlighed med men også juridiske og økonomiske regler træder i kraft. En af de vigtigste er delingsformue, som betyder, at ægtefællers formuer skal deles ligeligt ved skilsmisse eller død, medmindre andet er aftalt.  

 

I denne artikel forklarer vi, hvad delingsformue er, hvordan det fungerer i praksis, og hvordan man med en ægtepagt kan fravælge det gennem særeje. Målet er at give dig klarhed over dine rettigheder og muligheder.

Friværdi-hus-penge

Indholdsfortegnelse

Picture of Jeppe Paaske

Jeppe Paaske

Chefjurist

Picture of Clara Eltorp

Clara Eltorp

Content Marketing Coordinator

Hvad er delingsformue?

Når I bliver gift, indtræder I som udgangspunkt i den juridiske formueordning, som kaldes delingsformue (tidligere også kaldet formuefællesskab eller fælleseje).

Ved ægteskab bliver delingsformue som hovedregel den gældende ordning. Det indebærer, at alt, hvad hver ægtefælle ejer og senere erhverver, som udgangspunkt skal deles ligeligt, når ægteskabet ophører. Under ægteskabet ejer og råder man stadig over sine egne ting, men ved separation, skilsmisse eller dødsfald skal delingsformuen gøres op.

Delingsformue ved dødsfald

Delingsformue kommer i spil ved separation eller skilsmisse samt dødsfald. Når én af ægtefællerne dør, opgøres delingsformuen, og boet deles under forudsætning af, om der er indgået aftaler (fx ægtepagt) eller ej.

Hvis der fx. er særeje eller andet, der undtager visse aktiver fra delingsformuen, vil disse ikke nødvendigvis indgå i ligedelingen. Det betyder, at det ikke kun er skilsmisse, men også et dødsfald, hvor det juridiske og økonomiske billede kan være komplekst.

Hvis I ikke ønsker delingsformue

Hvis I som ægtepar ønsker, at jeres formuer ikke skal deles ved ophør (separation/skilsmisse/død) efter den almindelige ordning, kan I oprette en ægtepagt med særeje. Der findes forskellige typer særeje, som fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje.

Ved at vælge særeje kan I bestemme, at visse eller alle aktiver ikke indgår i delingsformuen og dermed ikke skal deles efter ligedelingsprincippet. Dette kræver, at ægtepagten er korrekt udformet og tinglyst.

Få juridisk rådgivning hos TestaViva

Hvis I ønsker professionel bistand til at få overblik over jeres formueforhold herunder om delingsformue, ægtepagt eller særeje er relevant for jer – så kontakt TestaViva. Det kan spare jer for uforudsete økonomiske tvister senere.

Er du nysgerrig på mere kan du med fordel læse om gensidig forsørgerpligt, fordele ved at være gift og sumsæreje.

Bliv juridisk sikret inden ægteskab

Få styr på de vigtigste juridiske dokumenter, så I kan fokusere på kærligheden og hinanden