Båndlæggelse af arv
Når man planlægger sin arv, kan det være relevant at overveje båndlæggelse af arv. Det betyder, at arven ikke straks bliver udbetalt til arvingen, men i stedet “låses” til enten tidsmæssigt eller betinget af særlige forhold. I denne artikel dykker vi ned i, hvad båndlæggelse af arv indebærer, hvornår det giver mening, og hvordan det konkret fungerer.
Indholdsfortegnelse
Jeppe Paaske
Chefjurist
Clara Eltorp
Content Marketing Coordinator
Hvad er båndlæggelse?
Båndlæggelse betyder, at arvelader i sit testamente fastsætter, at en del af arven ikke må udbetales frit til arvingen, men i stedet administreres af en tredje part i en periode eller indtil bestemte betingelser er opfyldt.
Arven kan for eksempel båndlægges indtil arvingen fylder en bestemt alder, gennemfører en uddannelse eller skal bruge midlerne til bolig.
I praksis betyder det, at midlerne placeres i en særlig forvaltning – ofte i et pengeinstitut – og at arvingen ikke selv har fuld adgang til pengene, før betingelserne er opfyldt.
Båndlæggelse skal fremgå af testamentet og overholde gældende regler, herunder at formålet skal være rimeligt og klart defineret.
Hvorfor båndlægger man arv?
Der er flere grunde til, at en arvelader kan vælge at båndlægge arv, hvor man ønsker at sikre arven bedst muligt for sine nærmeste.
Hvis arving er ung eller ikke økonomisk moden, kan det være risikabelt at få en stor sum udbetalt straks. Her kan arven komme til at blive brugt på “unødvendige” og “uhensigtsmæssige” køb grundet arvingens unge alder.
Arvelader kan ønske, at arven ikke blot “forsvinder”, men bruges til bolig, uddannelse, virksomhed eller andet langsigtet formål.
Hvis der er kompleks familiesituation (fx tidligere ægteskab, børn fra flere forhold, arving med særlige behov), kan båndlæggelse bidrage til at sikre, at arven ikke bliver grundlag for konflikter eller urimelig fordeling
Båndlagt arv kan ofte være stillet som særeje for arvingen, hvilket kan beskytte midlerne i tilfælde af skilsmisse.
Hvordan båndlægges arv?
Båndlæggelse kræver, at der oprettes et testamente med en præcis formulering af, hvilke midler der båndlægges, hvem arving er, og hvilke betingelser der skal opfyldes for at få midlerne frigivet. Et typisk eksempel er, at arvingen først må få adgang til midlerne, når vedkommende en bestemt alder, eller gennemfører uddannelse eller køb af bolig.
Det skal også fremgå, hvordan midlerne skal forvaltes i mellemtiden. Typisk sættes arven i en bank under en særlig konto eller af en udpeget testamentebestyrer. Arvingen har i båndlæggelsesperioden ikke mulighed for at sælge, pantsætte eller give afkald på den båndlagte del.
Hvem administrerer arven?
Dette kan være en særlig forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, en testamentsbestyrer eller en betroet person, som arveladeren har udpeget. Det bør fremgå klart af testamentet, hvem der administrerer arven, og hvordan beslutninger træffes i mellemtiden.
Det er vigtigt, at administratoren handler i arvings bedste interesse og overholder de rammer, som testamentet fastsætter.
Båndlæggelse af tvangsarv
Når vi taler om arv, er det vigtigt at skelne mellem tvangsarv og friarv:
- Tvangsarv: Den del af arven som ifølge Arveloven automatisk tilfalder livsarvinger (børn, ofte ægtefælle).
- Friarv: Den del, arvelader frit kan disponere over.
For tvangsarven gælder særlige begrænsninger ved båndlæggelse:
- Du kan ikke båndlægge tvangsarv til din ægtefælle.
- Du kan båndlægge tvangsarv til børn, men kun indtil de fylder 25 år.
- Hvis formålet med båndlæggelsen ikke længere er rimeligt eller midlerne er af ringe værdi, kan arvingen søge om frigivelse via Familieretshuset.
Eksempel: Hvis du ønsker, at dit barn ikke får en større udbetaling før de fylder 30, kan du kun gøre det med friarven. Tvangsarven må ikke bindes længere end til det fyldte 25. år.
Juridisk rådgivning til båndlæggelse af arv
Båndlæggelse af arv er en kompleks juridisk konstruktion, som både skal være formuleret korrekt og overholde lovens krav. Derfor anbefales det kraftigt at søge juridisk rådgivning, hvis du overvejer at båndlægge arv i dit testamente.
Hos TestaViva får hjælp til at sikre, at båndlæggelsen er lovlig, rimelig og administrativt håndterbar. Med juridisk hjælp undgår du usikkerhed og sikrer, at din vilje bliver fulgt.
Frigivelse af den båndlagte arv
Selvom arven er båndlagt, findes der muligheder for at få den frigivet:
Testamentet kan fastsætte en konkret alder eller dato for fuld eller delvis udbetaling.
Eksempel: “Arven frigives, når arvingen fylder 30 år.
Arven kan udbetales i portioner.
Eksempelvis 25 % ved 18 år, 50 % ved 23 år, 25 % ved 25 år. Det giver en gradueret frigivelse og dæmper risikoen for samlet “engangsudbetaling”.
Arven kan også udbetales månedligt hvis dette ønskes.
Det kan være bestemt, at midler kun må udbetales, hvis der er behov til boligindskud, uddannelse eller lignende. Her kan arvelader udpege en bestyrelse (båndlæggelsesbestyrelse) der vurderer behovet. En sådan bestyrelse er typisk udpeget af arvelader i testamentet og får til opgave at vurdere, om vilkåret for udbetaling er opfyldt. Dette kan være relevant i mere komplekse situationer.
Et almindeligt ønske er, at arven bruges til boligkøb, fx udbetaling til ejerbolig. I betragtning heraf kan båndlæggelsen fastsættes som “frigives ved køb af bolig”.
En anden variant er, at arven må anvendes til uddannelse eller studieformål, som fx afsluttet uddannelse, udlandsophold eller ved optagelse.
Opret testamente i dag og have ro i maven om fremtiden
Når du opretter testamente med båndlæggelse, tager du aktivt ansvar for dine arvinger og deres fremtid. Du får mulighed for at bestemme, hvordan din arv skal bruges, og hvordan den kan gavne bedst. Vores jurister står også klar til at vejlede dig igennem vigtige juridiske dokumenter som fremtidsfuldmagt, arveforskud og gavebrev.
Er du nysgerrig på mere om arv kan du med fordel læse om arv til velgørende organisation samt arverækkefølgen og livsarvinger.
Bliv juridisk sikret inden ægteskab
Få styr på de vigtigste juridiske dokumenter, så I kan fokusere på kærligheden og hinanden
