Selskabskapital | Hvad skal du være opmærksom på?
Indholdsfortegnelse
Thomas Vig Berg
Seniorjurist, Lead på Erhverv
Mirah Grønbæk
Studentermedarbejder
Hvad er selskabskapital?
Selskabskapital er den værdi, som ejerne af et kapitalselskab skyder ind i virksomheden ved stiftelsen. Kapitalen fungerer som en økonomisk sikkerhed for kreditorer og viser, at virksomheden har en vis soliditet.
Hvilken betydning har selskabskapitalen?
Selskabskapitalen har flere vigtige funktioner:
- Økonomisk sikkerhed: Den beskytter kreditorer ved at sikre, at selskabet har en startkapital.
- Ejerskab og fordeling: Kapitalen afgør ejerstrukturen i selskabet.
- Lovkrav: Ved stiftelsen af et kapitalselskab stilles der krav om minimumskapital, som skal indbetales for at overholde selskabsloven.
- Sikkerhed: Selskabskapitalen sikrer, at ejere, stiftere og ledelse har mulighed for begrænset hæftelse frem for at hæfte personligt.
En høj selskabskapital kan også styrke virksomhedens troværdighed over for investorer, samarbejdspartnere og kunder.
Indbetaling af selskabskapitalen
Selskabskapitalen kan indbetales på forskellige måder:
- Kontant indbetaling: De fleste vælger at indbetale kapitalen i kontanter til en bankkonto oprettet til selskabet.
- Apportindskud: I stedet for kontanter kan man indskyde aktiver som maskiner, ejendomme eller andre værdifulde genstande. Det kræver en vurderingsrapport fra en revisor.
- Delvist indbetalt selskabskapital: I nogle tilfælde kan et selskab oprettes med en delvis indbetaling af kapitalen, dog skal mindst 25% af selskabskapitalen være indbetalt, og bestyrelsen eller direktionen kan altid kræve fuld betaling.
Krav til selskabskapital ved opstart af ApS
Et anpartsselskab (ApS) kræver en minimumsselskabskapital på 20.000 kr. Kapitalen kan indbetales i kontanter eller aktiver. Ejerne hæfter kun med den indskudte kapital, hvilket betyder, at de ikke personligt hæfter for selskabets gæld.
Krav til selskabskapital ved opstart af A/S
Et aktieselskab (A/S) har et højere kapitalkrav. Her skal der indskydes mindst 400.000 kr. i selskabskapital. Også her hæfter ejerne kun for det indskudte kapital.
Få ekspertrådgivning af TestaViva
Valget af selskabsform og selskabskapital kan have stor betydning for din virksomheds fremtid. Hos TestaViva tilbyder vi rådgivning og vejledning, så du sikrer dig den rette start som virksomhedsejer.
Vi hjælper både med oprettelse af anpartsselskaber, aktieselskaber og enkeltmandsvirksomheder samt oprettelsen af en holdingstruktur.
Bestil uforpligtende opkald
- Lad vores kunderådgivere give dig et overblik over hvilke dokumenter der kan hjælpe dig
- Personlig rådgivning og tryghed
- Er du kunde hos en af TestaVivas samarbejdspartnere opnår du rabat på alle løsninger
Er du kunde hos en af vores samarbejdspartnere?
Som kunde hos en af vores samarbejdspartnere, opnår du en rabat på dine juridiske dokumenter uanset hvilken løsning du vælger.
Log ind eller opret din bruger og se dine partnerfordele her.