Hjem > Artikler > Dødsbobehandling > Privat skifte
Privat skifte ved dødsbo | Hvad skal du vide?
Når en nærtstående går bort, følger ofte en svær tid med både følelser og praktiske opgaver. En af mulighederne for at håndtere dødsboet er privat skifte. Det er en proces, hvor arvingerne selv står for fordelingen. Her får du et overblik over, hvornår privat skifte kan være en god løsning, og hvilke krav der skal være opfyldt.
Indholdsfortegnelse
Sara Alincak
Jurist, Lead på Dødsbo
Clara Eltorp
Content Marketing Coordinator
Hvad er privat skifte?
Når en person går bort, skal deres bo behandles og fordeles blandt arvingerne. En måde at gøre dette på er gennem privat skifte, hvor arvingerne selv står for håndteringen af dødsboet uden indblanding fra en bobestyrer. Det indebærer blandt andet at opgøre boets aktiver og passiver, afvikle gæld og fordele arven. Denne løsning giver arvingerne større frihed og kontrol, men kræver også, at de er enige om forløbet og villige til at tage ansvar.
Privat skifte kan være en fordel, hvis boet er overskueligt, og der er enighed blandt arvingerne. Samtidig kan det være mere omkostningseffektivt end offentlig skifte, hvor en bobestyrer tager sig af processen.
Et alternativ til det private skifte kan være et forenklet privat skifte, som kan afsluttes hurtigere.
Betingelser for privat skifte
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at arvingerne kan vælge privat skifte:
Arvinger
Alle arvinger skal være enige om at vælge privat skifte. Hvis der er uenighed, kan skifteretten beslutte, at boet skal behandles som et offentligt skifte.
Erklære at boets aktiver kan dække dets passiver
Det er et krav, at arvingerne skriftligt erklærer, at boets aktiver er tilstrækkelige til at dække gælden. Hvis det viser sig, at boet er insolvent, kan arvingerne risikere at hæfte personligt.
Solvent og myndig arving
Alle arvinger skal være myndige og solvente for at kunne tage ansvar for privat skifte. Dette sikrer, at de kan opfylde deres forpligtelser i processen.
Bopæl i Danmark
Som hovedregel skal mindst én arving have bopæl i Danmark. Det gør kommunikationen med skifteretten og myndighederne nemmere.
Ingen afgørende hensyn imod privat skiftet
Skifteretten kan afvise privat skifte, hvis der er særlige omstændigheder, som gør denne løsning uhensigtsmæssig, for eksempel ved risiko for uenigheder eller kompliceret gæld.
Personlig hæftelse
Ved privat skifte hæfter arvingerne personligt for boets gæld, hvis det senere viser sig, at der er ukendt gæld. Derfor er det vigtigt at få et klart overblik over boets økonomi. Du kan også ved opdagelsen af gæld, der overstiger værdierne i boet, vælge at lade bodelingen overgå til et offentligt skifte.
Hvordan foregår privat skifte?
Privat skifte indebærer flere trin, som arvingerne skal gennemføre:
Proklama
Det første trin er at indsætte et proklama i Statstidende, som giver kreditorerne mulighed for at melde deres krav. Det sikrer, at alle krav mod boet bliver registreret.
Åbningsstatus
Arvingerne skal udarbejde en åbningsstatus, som indeholder en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Åbningsstatusen skal indsendes til Skifteretten inden for en fastsat frist.
Endelig boopgørelse
Når gælden er afviklet, og aktiverne er fordelt, skal arvingerne udarbejde en endelig boopgørelse. Denne skal godkendes af skifteretten for at afslutte boet.
Privat eller offentligt skifte
Valget mellem privat og offentligt skifte afhænger af flere faktorer, herunder boets kompleksitet og arvingernes enighed.
Offentligt skifte er ofte nødvendig, hvis der er uenighed mellem arvingerne, eller hvis boet indeholder betydelig gæld. Privat skifte er derimod bedst egnet til boer med klare aktiver og overskuelige forhold.
Hvad hvis boet ikke bliver solgt?
Ved privat skifte skal boet være afsluttet inden for en bestemt tidsramme på 15 måneder, hvor en boopgørelse skal være sendt til Skifteretten. Hvis boets aktiver, såsom en ejendom, ikke bliver solgt eller skiftet inden for denne periode, kan det føre til, at boet overgår til offentligt skifte. Ved offentligt skifte kan bobestyreren træffe beslutninger om salget for at afslutte boet.
Få ekspertrådgivning af TestaViva
Privat skifte kan være en fleksibel og økonomisk løsning, men det kræver overblik og grundighed. Hos TestaViva tilbyder vi professionel rådgivning indenfor dødsbobehandling, der sikrer, at processen forløber korrekt. Vi står klar til at hjælpe dig med at håndtere privat skifte på en tryg og effektiv måde.
Kom trygt igennem et dødsboskifte
- Dialog vedr. dødsbo og skifte
- Adgang til platform
- Tilbud på din sag
- Juridisk rådgivning og personlig jurist gennem hele forløbet
- Er du kunde hos en af TestaVivas samarbejdspartnere opnår du rabat på alle løsninger