fbpx

Det er en af de mest tankevækkende statistikker i Danmark: 54% af alle vil gerne oprette et testamente, men kun 19% får det gjort*. Blandt andet derfor havner 3 milliarder kroner hvert år i andre lommer, end de afdøde ønskede. Hvordan kan det være?

Mange er enige om, at et testamente er en god ting. At det kun er ret og rimeligt, at de værdier, man har skabt gennem sit liv, kommer dem til gode, som man holder af. Ens ægtefælle, partner, børn, venner eller måske et godt formål, man vil støtte.

Der er naturligvis lovgivning på området, så en persons efterladte værdier og formue bliver fordelt efter nogle bestemte regler. Men det er langt fra altid, at disse regler lige præcis passer med de ønsker, afdøde havde. Og det er da heller ikke lovgivningen, men andre grunde, som afholder folk fra at få oprettet et testamente i tide:

“Det er dyrt at oprette et testamente”

Selv om kun få ved, hvad det reelt koster at oprette et testamente, har mange en forestilling om, at når der er jurister og advokater involveret, så er det nok ikke billigt. Det er nok hovedsagelig, hvis man er velhavende eller er vant til at bruge advokater (for eksempel i forbindelse med en virksomhed), at man har en fornemmelse af, at et testamente er pengene værd.

“Der er tid nok, vi er jo ikke så gamle endnu”

Det er heldigvis en menneskelig egenskab, at vi ikke dvæler så meget ved, at vi bliver ældre, eller det faktum, at vi skal dø. Og at vi ikke ved, hvornår det sker. Som John Lennon sagde: ”Life is what happens to you, while you’re busy making other plans”. Visdommen i dette udsagn kan dårligt overvurderes. Vi har så travlt med at leve, at vi altid mener, at vi har tid nok. Mange folk, som har været udsat for livstruende situationer eller sygdom, fortæller, at det var først på det tidspunkt, de blev bevidste om, at de skal dø en dag. Så vi føler altid, at vi har tid nok til at oprette et testamente. Så vi udskyder det, sikkert også fordi, vi har en forestilling om, at det nok tager ret lang tid.

Disse grunde griber ind i hinanden. Fordi det er dyrt, venter vi med at gøre det, fordi vi kun vil oprette testamente én gang. Og fordi vi tror, at vi har tid nok, når vi det ikke i sidste ende.

TestaViva løser alle disse problemer

Uanset om du også har tænkt de samme naturlige tanker, så løser TestaViva alle disse problemer for dig.

Så hvorfor ikke gøre det allerede i dag?

*Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark, 2018.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *