Ejendomsskat og ejendomsværdiskat
Ejendomsskat og ejendomsværdiskat er to forskellige typer boligskatter, som alle boligejere i Danmark skal forholde sig til. Denne artikel forklarer, hvad de to skatter indebærer, hvordan de beregnes, og hvad forskellen er. Du får også et overblik over den nye boligskattereform, der trådte i kraft i 2024, og hvordan du bedst navigere i den.
Indholdsfortegnelse
Mathilde Kristensen
Seniorjurist, Lead på Bolig
Clara Eltorp
Content Marketing Coordinator
Hvad er ejendomsskat? (grundskyld)
Ejendomsskat, også kendt som grundskyld, er en skat, du som boligejer betaler for den grund, din ejendom ligger på og beregnes ud fra grundens værdi. Det er en kommunal skat, hvilket betyder, at det er din kommune, der fastsætter skattesatsen. Formålet med ejendomsskatten er at sikre, at boligejere bidrager til de kommunale udgifter, der dækker de fælles goder.
Hvordan beregnes ejendomsskat?
Ejendomsskatten beregnes på baggrund af grundens værdi og grundskyldspromillen. Grundværdien er baseret på den seneste offentlige ejendomsvurdering, som fastsættes af Vurderingsstyrelsen.
Denne vurdering tager udgangspunkt i grundens værdi i ubebygget stand – altså hvad grunden ville koste, hvis der ikke var bygget noget på den. Grundskyldspromillen angiver, hvor stor en procentdel af grundens værdi du skal betale i ejendomsskat, og den fastsættes af din kommune.
Grundskyldspromillen varierer fra kommune til kommune, men ligger i gennemsnit omkring 7,4 promille (0,74 % af grundens værdi). Der kan desuden være mulighed for fradrag i grundskylden, for eksempel hvis der er foretaget forbedringer på grunden.
Ejendomsskattebillet
En ejendomsskattebillet er en meddelelse, der informerer boligejere om, hvor meget de skal betale i ejendomsskat. Skatten beregnes på baggrund af grundens værdi og blev tidligere opkrævet i rater direkte fra kommunen, men bliver nu opkrævet gennem forskudsopgørelsen fra SKAT.
De nye regler introducerer flere mekanismer, der beskytter boligejere mod pludselige stigninger i boligskatten. Disse ændringer gør ejendomsskattebilletten til en central del af boligejernes økonomiske overblik og sikrer en mere fleksibel opkrævning.
Hvad er ejendomsværdiskat?
Ejendomsværdiskatten er en statslig skat, som beregnes ud fra ejendommens samlede værdi. Denne skat er specifikt rettet mod boligejere og bygger på princippet om, at man skal betale skat af den værdi, det repræsenterer at eje en bolig frem for at leje. Man skal derfor ikke betale fuld ejendomsværdiskat, hvis man lejer noget af sin bolig ud.
Hvordan beregnes ejendomsværdiskat?
Ejendomsværdiskat beregnes som en procentdel af boligens værdi baseret på den offentlige vurdering fra Skattestyrelsen. Efter de nye regler reduceres vurderingen med 20 % som et forsigtighedsprincip, før beskatning beregnes.
For boliger vurderet til op til 3.040.000 kr. er skattesatsen 0,92 %. For værdier, der overstiger denne grænse, anvendes en højere sats på 3 %. Eksempelvis, hvis din bolig vurderes til 4.000.000 kr., betales 0,92 % af de første 3.040.000 kr. og 3 % af resten.
Hvis hele boligen udlejes, betaler du som udgangspunkt ikke ejendomsværdiskat for den periode, men du skal i stedet betale skat af lejeindtægterne efter gældende regler. Det gælder f.eks. ved visse typer forældrekøb.
Betaling af ejendomsværdiskat
Som udgangspunkt opkræves ejendomsværdiskatten automatisk via forskuds- og årsopgørelsen, men det er vigtigt løbende at kontrollere, at vurderingen og forskudsregistreringen er korrekte, så der ikke opstår restskat.
Hvad er forskellen
Forskellen mellem ejendomsskat og ejendomsværdiskat handler om, hvad der beskattes og hvordan den beregnes. Ejendomsskat beregnes ud fra grundens værdi i ubebygget stand og omfatter ikke bygningerne på grunden, mens ejendomsværdiskat beregnes ud fra ejendommens samlede værdi, inklusive både grund og bygninger.
Beregningen af ejendomsskat afhænger af grundskyldspromillen, som fastsættes af den enkelte kommune og varierer fra kommune til kommune, mens ejendomsværdiskat beregnes som en fast procentsats af ejendommens samlede værdi, baseret på vurderingstidspunktet.
Nye regler for boligskat
Den 1. januar 2024 trådte nye boligskatteregler i kraft, der medfører betydelige ændringer for danske boligejere. Formålet med reformen er at gøre boligskattesystemet mere gennemsigtigt og at reducere skattebyrden for mange boligejere.
Boligskattereformen 2024
Boligskattereformens overordnede mål er at beskytte boligejere mod pludselige stigninger i skattebyrden, samtidig med at de kan drage fordel af besparelser, hvor deres samlede boligskat falder. Reformen har medført en sænket skattesats for både ejendomsværdiskatten og grundskylden, hvilket bidrager til lavere skattebetalinger, særligt for ejendomme med højere værdier. Samtidig er der indført en skatterabat, som sikrer, at boligejere, der ville opleve en stigning i boligskatten som følge af de nye regler, ikke bliver økonomisk belastet.
Derudover har reglerne introduceret mulighed for at indefryse fremtidige skattestigninger, hvilket giver boligejere større økonomisk fleksibilitet. Systemet er også blevet enklere, idet boligskatterne nu opkræves via årsopgørelsen frem for separate kommunale opkrævninger, hvilket gør det lettere at overskue og administrere sine boligrelaterede skatteudgifter.
TestaViva hjælper og rådgiver dig fra A-Z
Boligskatter kan være komplekse at forstå, men det er vigtigt at have styr på dem for at undgå uforudsete udgifter. Hos TestaViva tilbyder vi juridisk køberrådgivning og hjælp til alt fra beregning af ejendomsskat og ejendomsværdiskat til forståelse af de nye regler. Vi står klar til at hjælpe dig med at skabe et klart overblik.
Kontakt os i dag for en gennemgang af din situation og professionel hjælp til at håndtere boligskatten korrekt.
Kom sikkert i mål med dit boligkøb
Bestil uforpligtende opkald
- Lad vores kunderådgivere give dig et overblik over hvilke dokumenter der kan hjælpe dig
- Personlig rådgivning og tryghed
- Er du kunde hos en af TestaVivas samarbejdspartnere opnår du rabat på alle løsninger