Kreditorer kan gøre deres krav gældende i boet. Det sker ofte automatisk, da der ved død bliver indrykket proklama, hvor kreditorerne bliver informeret om, at pågældende er afgået ved døden. De har så otte uger til at gøre kravet gældende over for boet.
Men kreditorer vil dermed ikke få mulighed for at få dækket deres tilgodehavende i midler fra forsikring og pensioner, hvis de udbetales direkte til de begunstigede af selskabet. Begunstigelsen kan derfor, ud over den hurtige sagsbehandling, være med til at hjælpe de efterladte økonomisk. For nogle kan det være eneste mulighed for at blive i det fælles hjem.