Særeje
Særeje betyder, at en person eksempelvis ikke skal dele arven med sin ægtefælle, hvis de på et senere tidspunkt skal skilles. Man kan fx give sine børn særeje i sit testamente, hvilket betyder, at børnene senere i livet ikke skal dele den arv, de har fået i særeje, med en evt. ægtefælle ved evt. skilsmisse.
Du kan aktivt tage stilling til, hvorvidt du ønsker, at udbetalinger til dine begunstigede skal være særeje. Hvis du ønsker, at dine begunstigede skal have fuld råderet over udbetalingen, fx hvis de bliver skilt, bør særeje vælges. Hvis særeje ikke vælges, vil midlerne indgå i ægteparrets delingsformue, og ægtefællen får dermed råderet over halvdelen af udbetalingerne ved både separation, skilsmisse og død.
Du kan frit vælge, hvilke af dine begunstigede der skal modtage udbetalingen som særeje. Samtidig kan du bestemme, om særejet skal kunne ophæves og på hvilke betingelser.
Båndlæggelse
Foruden bestemmelse om særeje kan du også vælge, at udbetalingen skal båndlægges. Det betyder, at den begunstigede ikke kan råde over udbetalingen med det samme. Udbetalingen vil derimod ske til et forvaltningsinstitut, som sikrer, at midlerne bliver forvaltet ansvarligt indtil udbetalingen.
I forbindelse med båndlæggelsen skal du tage stilling til, hvornår de båndlagte penge skal udbetales til den begunstigede (for eksempel når vedkommende fylder 21 år).
Båndlagte penge kan ikke retsforfølges af kreditorer, så længe de er båndlagt.
Læs mere om særeje og båndlæggelse her.
