fbpx

Ægtepagt og testamente – er der egentlig forskel?

Brevkassespørgsmål

Hej.

Min kæreste og jeg skal giftes, og i den forbindelse håber jeg, at du kan afklare et spørgsmål for os.
Jeg har en søn med min ekskæreste, og jeg har derfor overvejet at få lavet et testamente for at sikre ham, hvis der skulle ske mig noget. Min kommende mand og jeg har snakket om at oprette en ægtepagt, men er der overhovedet forskel på et testamente og en ægtepagt? Og vil du anbefale det ene frem for det andet?

Svar fra juristen

Hej,

Først og fremmest til lykke med det kommende bryllup.

Når man bliver gift, er det, forhåbentligt med henblik på at tilbringe resten af livet sammen, men det er altid fornuftigt at tænke sig om. Det at tænke sig om og overveje, hvorvidt en ægtepagt kunne være det rigtige for jer er altid en god ide! Har I først gjort det og taget stilling i forhold til ægtepagt, har I allerede langt henad vejen sikret et sundt og langt forhold – også hvis I en dag ikke skal være sammen mere som ægtefolk – med en ægtepagt mindsker I hurtigt de uenigheder, der kan opstå ved en skilsmisse.

Man kan sige, at man ved oprettelsen af et testamente bestemmer, hvordan ens arv skal fordeles, hvor man ved en ægtepagt bestemmer, hvad der skal ske, hvis ægteskabet skal opløses – enten ved skilsmisse eller ved død. En ægtepagt regulerer formuefordelingen under ægteskabet, hvorimod man ved et testamente alene kan foretage bestemmelser om arven efter en. Om man skal vælge det ene, det andet eller begge dele, afhænger således af, hvad man ønsker. Vil man sikre hinanden bedst muligt? Vil man sikre sig at arven ”bliver i familien”? Eller at ens eget barn arver mest muligt? Man kan ikke generelt sige, om det ene er bedre end det andet.

Er der forskel på jeres formue, vil jeg altid anbefale en ægtepagt. Det er ikke nødvendigvis, fordi den ene er meget rig, at en ægtepagt vil være fordelagtig, det kan blot være, at den ene er meget forgældet. Her er det vigtigt at huske, at der med ægtefællernes formue både tænkes på formuen ved ægteskabets indgåelse og senere erhvervelser som f.eks. gave og arv.

Når der er særbørn i forholdet, kan det være en god idé at kombinere ægtepagt og testamente for at sikre, at der ikke bliver gjort forskel på særbørn, alt efter hvem af ægtefællerne, der går bort først. TestaViva hjælper med at sikre, at sådanne overvejelser bliver taget, når I laver et testamente hos os.

Godt bryllup!

Er du sikret juridisk?

Hos TestaViva kan du teste hvilke juridiske dokumenter du bør have. Tag testen og svar på enkelte spørgsmål omkring din livssituation for at blive klogere på hvilke juridiske dokumenter du bør have.