Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold

Med den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, som trådte i kraft d. 01.01.2018, har man fra lovgivers side forsøgt at modernisere den gamle retsvirkningslov. Det var en lov, der primært behandlede de økonomiske aspekter ved et ægteskab.

Efter den nye lov bliver der fortsat etableret delingsformue (tidligere kaldt fælleseje) ved ægteskabets indgåelse. Det har den betydning, at ægtefællernes formue deles lige ved ægteskabets opløsning, medmindre ægtefællerne har oprettet ægtepagt, hvori de har aftalt noget andet.

Den gensidige forsørgelsespligt i retsvirkningsloven er også videreført i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det har den betydning, at man som ægtefæller har en forpligtelse til at sikre hinanden. Det har især betydning for modtagelse af sociale ydelser for en arbejdsløs ægtefælle, hvor den anden ægtefælles økonomi får indvirkning på den hjælp, man kan få fra det offentlige.

Derudover videreføres også særråden og særhæften i den nye lov. Det har den betydning, at hver ægtefælle fortsat ejer sine egne ejendele, selv om man bliver gift. Man hæfter også for sin egen gæld. Så at I bliver gift, betyder ikke, at din ægtefælle automatisk hæfter for gæld, som du selv har stiftet. Ydermere ejer du også fortsat dine egne ejendele – de indgår nu blot i jeres delingsformue.

Ægtefæller har altid tidligere via ægtepagt kunnet forme det økonomiske fællesskab, som passede bedst til dem. Med den nye lov er disse muligheder blevet udvidet.

De eksisterende særejeformer, som vi kender i dag, dvs. skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje, bevares. Det bliver med den nye lov nu muligt at udvide disse aftaler, så ægtefæller fremover også kan aftale sumsæreje og sumdeling.

Sumsæreje betyder, at en bestemt sum af formuen skal være fx fuldstændigt særeje, mens resten af formuen skal være delingsformue. Ejer H eksempelvis kr. 500.000 ved ægteskabets indgåelse, og ønsker de, at H også skal kunne holde den del af formuen uden for deling ved en evt. senere skilsmisse, kan de lave en ægtepagt med sumsæreje for kr. 500.000 for H.

Med sumsærejet som en mulighed for at undgå deling af en bestemt formue er sumdeling dets modstykke. Med sumdeling bestemmes det, at en konkret sum skal være delingsformue og resten skal være fx fuldstændigt særeje.

I den nye lov er det også bestemt, at det skal være muligt at aftale mellem ægtefællerne, at særeje bestemt af tredjemand (fx arvelader eller gavegive) skal være en anden form for særeje eller delingsformue. Det er selvfølgelig en forudsætning, at ændringerne er i tråd med tredjemands ønsker.

Det er nu også blevet gjort klart, hvad der skal ske med de ejendele, der erhverves med dels særejemidler og dels for midler, der ikke er særeje. Der vil ifølge den nye lov blive tale om brøkdelssæreje. Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen.

Som noget nyt er det også bestemt, at ægtefæller kan lave forhåndsaftaler om, at personlige erstatninger og en uoverdragelig og personlig rettighed skal indgå i formuedelingen.

Derudover er der også med den nye lov åbnet op for at indgå aftaler ved ægtepagt om gæld, hvilket ikke hidtil har været muligt. Det drejer sig om allerede stiftet gæld og gæld, der stiftes i forbindelse med aftalen, dvs. ikke fremtidig gæld. Derudover er der indført nye regler omkring, hvordan gæld skal opgøres ved ægteskabets ophør.

En af de mindre ændringer, der også er kommet, er fjernelse af behovet for gaveægtepagt. Det var tidligere nødvendigt ved overdragelse af større gaver mellem ægtefæller, at overdragelsen blev suppleret med en gaveægtepagt for at sikre mod omgørelse mm. Det krav fjernes nu, men kombineres med en udvidelse af konkurslovens regler for omstødelse af gaver.

TestaViva hjælper jer gerne med at få præcis den ægtepagt, som passer til jeres behov. Kontakt os, hvis I ønsker rådgivning om præcis jeres situation.