50% af alle ægteskaber bør have en ægtepagt

Der er al mulig grund til at oprette en ægtepagt, inden man bliver gift, eller når man er blevet gift. Tal fra Danmarks Statistik taler et tydeligt sprog: Det går desværre ikke altid, som vi ønsker, når vi bliver viet i kirken eller på rådhuset.

Sådan ser statistikken ud:

  • 2011: 27.544 blev gift, 14.634 blev skilt
  • 2012: 28.620 blev gift, 15.852 blev skilt
  • 2013: 27.505 blev gift, 19.052 blev skilt
  • 2014: 28.337 blev gift, 19.435 blev skilt
  • 2015: 28.853 blev gift, 16.290 blev skilt
  • 2016: 30.768 blev gift, 17.146 blev skilt
  • 2017: 31.778 blev gift, 15.169 blev skilt
  • 2018: 32.525 blev gift, 14.936 blev skilt
  • 2019: 30.635 blev gift, 10.454 blev skilt

Kigger man nærmere ind i tallene, viser det sig, at den gamle myte om ”7-års krisen” slet ikke er nogen myte. Det syvende år er faktisk det år, hvor risikoen for skilsmisse statistisk set er størst. I 2016 blev 915 ægtepar opløst efter syv år.

30% stigning i skilsmisser første år

Nogle gange går ægteskabet ikke alene i stykker, det sker også hurtigt. Fra 2015 til 2016 er antallet af skilsmisser inden for det første år steget med hele 33%. Vi giver altså op hurtigere end tidligere. Eller også er vi blevet mere optimistiske, når vi gifter os …

Sådan kan man sikre sig

Som udgangspunkt skal alle værdier deles ligeligt ved en skilsmisse, hvis man ikke har lavet en ægtepagt for de ting og penge, som skal deles, når man går hver til sit. Dette kaldes at have delingsformue i ægteskabet.

Vil man gerne dele på en anden måde, er der god grund til at oprette en ægtepagt. Og selv om det måske ikke virker så romantisk på det tidspunkt, hvor man bliver gift, er det netop, inden det begynder at gå galt, hvor man stadig kan tale godt sammen, at man skal oprette ægtepagten.

I 2016 havde under 9000 ægtepar i alt en ægtepagt. Og det er alt for få. Også fordi folk gifter sig senere og har opbygget mere værdi, inden de bliver gift. De tager ganske enkelt mere med sig ind i ægteskabet. Det kan være ejerboliger, andele af virksomheder eller pensionsopsparinger.

Hvad skal man tage stilling til?

En ægtepagt handler dybest set om at sikre, at “dit er dit, og mit er mit”, når skilsmissen er en realitet. Og for at komme i gang med det, er der ingen anden vej end at tage en åben snak med din mand eller kone om økonomien ved en eventuel skilsmisse.

  • Ønsket om en ægtepagt
    I kan oprette ægtepagten hos TestaViva.
  • Dit og mit før ægteskabet
    Inden I kan oprette ægtepagten, skal I som udgangspunkt være enige om, hvad I hver især ejede, inden i indgik jeres ægteskab. Ejendom, bil, båd, ja, alt som har værdi.
  • Omfanget
    I skal aftale, hvilke ting der skal være særeje i ægtepagten. Det mest almindelige er, at man aftaler særeje om alt, hvad hver af parterne ejer. Man kan dog også aftale særeje om enkelte genstande, eller for eksempel at ting, der anskaffe efter vielsen skal være fælleseje.
  • Hvilken type særeje
    Der er flere typer af særeje. Det mest almindelige er særejetypen ”kombinationssæreje”, hvor I har særeje ved skilsmisse, men hvor den ægtefælle, der lever længst, ikke stilles ringere arvemæssigt, end hvis I havde haft delingsformue.
  • Tinglysning
    Ægtepagten er kun gyldig, når den er tinglyst. Det sørger TestaViva for, og Tinglysningsretten opbevarer en kopi af jeres ægtepagt.

Forskellen på ægtepagt og testamente

  • Et testamente regulerer fordelingen ved dødsfald.
  • En ægtepagt regulerer delingen ved skilsmisse.
  • Ægtepagten har dog også betydning ved dødsfald. Det kan f.eks. være til gavn for den længstlevende, hvis han/hun har særeje ved den andens død, fordi den særejede andel så ikke skal skiftes med eventuelle børn.